Skød konen i hovedet med haglgevær

Kvinde på 51 år blev alvorligt såret i Gørløse mandag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Mand sigtet for drabsforsøg på hustru

En 51-årig kvinde blev alvorligt såret af skud i Gørløse, og hendes 57-årige mand er anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Dommeren har varetægtsfængslet manden i fire uger, mens kvinden er indlagt med alvorlige skader.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En kvinde blev alvorligt såret af skud i Gørløse mandag aften

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Hendes mand blev kort efter anholdt. 

Han sigtes for at have forsøgt at dræbe hende.

Varetægtsfængslet

Politiet fik alarmen om sagen ved 21.30-tiden mandag aften, oplyser politiet.

Den sårede kvinde er 51 år, mens manden er 57 år.

Tirsdag har en dommer i Hillerød afgjort, at der er en begrundet mistanke om forsøg på manddrab. 

Derfor er manden varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklageren til Ritzau.

Skudt i hovedet med haglgevær

I grundlovsforhøret kom det frem, at kvinden blev ramt i hovedet og den ene arm af skud affyret fra et haglgevær, har sn.dk og eb.dk rapporteret.

I retten har manden nægtet, at han havde til hensigt at dræbe sin hustru. 

Men hvad han nærmere forklarer, vides ikke. Det skyldes, at dommeren lukkede dørene for offentligheden.

Kvinden blev alvorligt såret og er indlagt, oplyser politikredsen.

Powered by Labrador CMS