Skreg om hjælp fra søen

Mandens tilstand er ukendt

Offentliggjort Sidst opdateret

Betjente fra Østjyllands Politi er rykket ud til Brabrand Sø sammen med redningsmandskab.

Politiet fik fredag aften en anmeldelse om, t en mand råbte om hjælp ude fra søen.

- Manden er reddet op og kørt til sygehuset. Tilstanden er ukendt, oplyser vagtchefen på fra Østjyllands Politi på X.

- Manden sad formentlig fast i noget mudder, og det var svært at få ham ind, siger Mikael Hamann, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.

- Jeg kan fortælle, at vi har ydet hjerte-lunge-redning derude, siger han til TV2 Østjylland.

Årsagen til hjerte-lunge redningen kan han dog ikke sige, og han kan heller ikke fortælle mere om mandens tilstand.

Er underrettet

- Han er kørt afsted med ambulance, og vi kender endnu ikke tilstanden.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.22, og manden var reddet op klokken 18.30. Politiet er fortsat til stede ved søen for at lave undersøgelser.

Mandens pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS