Skyderi søndag aften: Flere er kommet til skade - politi og ambulancer er ankommet

Endnu er ingen anholdt, oplyser Københavns Politi

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Politi er søndag aften til stede ved Ruten i Tingbjerg, hvor der er anmeldelser om skyderi.

Det bekræfter vagtchef Martin Kajberg over for Ritzau.

- Vi reagerer på flere anmeldelser om skyderi, og vi er til stede nu, siger han søndag aften kort efter klokken 19.

Politiet er i kontakt med tre personer, der er kommet til skade, hvoraf den ene formentlig alvorligt.

- De bliver behandlet og kørt til hospitalet, siger vagtchefen.

Han kan ikke afvise, at der er flere tilskadekomne.

Ingen er anholdt

Det er endnu for tidligt at sige, at de tilskadekomne er blevet ramt af skud.

Ingen er anholdt på nuværende tidspunkt.

Den første anmeldelse indløb klokken 18.52.

Politi, læger og ambulancer er til stede på Ruten i Tingbjerg efter skyderi søndag aften. Det oplyser Københavns Politi.
Powered by Labrador CMS