Flere tips til politiet efter eksplosionsbrand

Ejendom voldsomt raseret ved eksplosion i nat

Offentliggjort

Politiet modtager tips efter brand i Odense

Efter en eksplosionsbrand i Odense har politiet modtaget oplysninger fra borgere, som vil indgå i efterforskningen.

Ingen er endnu anholdt, men politiet har fået noget at gå efter.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Efter en eksplosionsagtig brand i Odense er politiet begyndt at modtage oplysninger fra borgere, og de vil indgå i efterforskningen.

Det siger en talsmand for Fyns Politi til Ritzau søndag formiddag.

En person kom lettere til skade ved eksplosionsbranden i en beboelsesejendom i Korsløkkeparken.

I alt blev 11 personer evakueret.

Vinduer ødelagt

Alarmen lød cirka klokken 02.30. Vinduer fra fire lejligheder blev ødelagt, og også dele af murværket i beboelsesejendommen blev beskadiget.

Ammunitionsryddere fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og andre har deltaget i indsatsen i den efterfølgende indsats.

Flere lejligheder fik vinduerne ødelagt ved den kraftige eksplosion.

I en appel til borgerne om hjælp til at opklare sagen har politiet bedt om at få fotos, videoer og andre oplysninger, som kan være relevante.

Så orange lys

Og det ønske er der blevet lyttet til, lyder meldingen søndag formiddag.

- Vi har fået noget at gå efter, siger kommunikationsrådgiver Mads Boel fra Fyns Politi.

Endnu er ingen anholdt.

En af beboerne i området har til TV 2 Fyn fortalt om et orange lys og et brag.

Powered by Labrador CMS