Slog 12-årig og filmede det

Blev umotiveret standset af tre-fire andre jævnaldrende

Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands politi modtog torsdag klokken 18.08 en anmeldelse om vold og har i dag afhørt en 12-årig dreng.
Fem drenge var sidst på eftermiddagen torsdag på indkøb i Esbjerg Storcenter i Gjesing, da de umotiveret blev standset af tre-fire andre jævnaldrende drenge. 

En af drengene fra den tilstødende gruppe tog fat i kraven på to drenge og slog en 12-årig dreng i ansigtet, mens det blev filmet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Tager sagen alvorligt

Syd- og Sønderjyllands Politi afhørte i dag en 12-årig dreng.  

Politiet har i samarbejde med Esbjerg Kommune orienteret forældrene på den afhørte drengs skole, om at politiet har været på skolen. 

Samtidig opfordrer politiet forældrene til at tale med deres børn om episoden og tjekke deres børns mobiltelefoner.

Ulovligt at dele

Der er ikke noget der tyder på, at videoen er blevet delt, men finder man som forældre voldsvideoen på telefonen, skal den slettes. 

Det er ulovligt at dele den form for videoer, skriver politiet.

Powered by Labrador CMS