Slog 25-årig til lirekassemand

Teenagere anholdt efter voldsrus

Udgivet

Københavns Politi har torsdag anholdt tre teenagedrenge for et groft overfald på Christiania.

Det skriver vagtchefen på X.

Anholdelserne sker efter en omfattende efterforskning af overfaldet og røverierne, som fandt sted natten til den 7. oktober.

De tre på 15, 16 og 19 år blev anholdt på forskellige adresser i København og bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør.

Grov vold

De er alle tre sigtet for at have udsat en 25-årig mand for grov vold på Christiania.

Årsagen til, at manden skulle tæskes er ukendt.

Senere samme nat gik det ud over to andre.

To unge mennesker blev truet til at udlevere deres værdigenstande af den voldelige trio.

Powered by Labrador CMS