Smider nøgent lig på gaden

Iskold tyv skiller sig af med lig fra rustvogn

Udgivet Opdateret

Der var ingen respekt for de døde, da 23-årige Deon Howard fra Illinois stjal en rustvogn med et lig.

Det frække tyveri fandt sted lørdag, og Deon Howard er stadig på fri fod.

Da han opdagede et lig bag i rustvognen, smed han det nøgne mandlige lig i en gyde i Chicago.

Liget var den 47-årige Curtis Brown - far til 12.

- Så ligger han bare der

Politiet fandt søndag først den forladte rustvogn henstillet i Chicago.

Dagen efter - mandag - fandt de liget af Curtis Brown, som bare var blevet smidt ud af køretøjet.

- De fandt mit barn. Han var bare blevet dumpet i en gyde splitternøgen. Han havde intet på, siger Curtis Browns ulykkelige mor.

Hun blev først klar over, at han var blevet stjålet fra begravelsesforretningen, da hans lig blev fundet.

Begravelsesforretningens kvindelige ejer, Brandy Collins, fik for nylig en bøde på 10.000 dollars for uprofessionel adfærd og var under skærpet tilsyn.

Nu kræver Curtis Browns familie, at hun tvinges til at lukke butikken.

Deon Howard stjal den ulåste rustvogn med liget af Curtis Brown.
Deon Howard stjal den ulåste rustvogn med liget af Curtis Brown.
Powered by Labrador CMS