Sparkede sidespejl af politibil

En 23-årig blev fanget på overvågning

Mens betjente holdt øje med nattelivet i det centrale Slagelse, havde nogen åbenbart set sig sure på politiets patruljevogn. 

Sådan skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten. 

Fanget af overvågning

For da betjentene gik rundt i nattelivet, fik de pludselig en henvendelse fra en person, som havde set en mand sparke et sidespejl af bilen. 

Overvågning fra stedet blev hurtigt fundet, og det betød, at betjente senere kunne genkende manden, da han sad en kebabforretning. 

Havde ingen forklaring

Han kunne dog ikke forklare, hvorfor han havde valgt at sparke sidespejlet af. 

Der var tale om en 23-årig mand fra Frederiksberg, som kort efter blev løsladt igen. 

Powered by Labrador CMS