Stiv kvinde brager op i bus og går amok

En19-årig kvinde var ikke helt tilfreds med politiet

En 19-årig kvinde kørte søndag formiddag ind i en bus. Det var dog ikke eneste sigtelse, hun fik med sig.
En 19-årig kvinde kørte søndag formiddag ind i en bus. Det var dog ikke eneste sigtelse, hun fik med sig.
Udgivet Opdateret

En ung kvinde kørte søndag formiddag ind i en bus.

Politiet tilstedekomst og et alkometer, der endte i det røde felt, fik den 19-årige nogenlunde samme sted hen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi. 

Klokken 9.33 kørte den 19-årige op bag i en bus, der bremsede op i krydset Søndergade/Sønder Allé i Aarhus C.

Ingen personer kom umiddelbart til skade ved uheldet, men en patrulje var kort efter på stedet.

Betjentene fik mistanke om, at den 19-årige var påvirket af alkohol, og da hun pustede i alkometeret, viste det en promille over det tilladte.

Uheldet skete i Aarhus Midtby
Uheldet skete i Aarhus Midtby

Da patruljen sigtede hende for spritkørsel og skulle til at anholde hende, gjorde hun kraftigt modstand og råbte adskillige skældsord af dem. 

Det lykkedes betjentene at få hende ind i patruljevognen, men her fortsatte hun sin aggressive fremfærd og spyttede i retning af den ene betjent, som dog ikke blev ramt.

Det endte med, at den 19-årige ud over spritkørsel, blev sigtet for forsøg på vold mod polititjenestemand, fornærmelig tiltale og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Powered by Labrador CMS