Annonce
Storebæltsbroen genåbnet
Der er dog forlænget rejsetid
OPDATERING - Vejdirektoratet skriver følgende på det sociale medie X: "Så er der godt nyt til trafikanter der skal over Storebæltsbroen. Broen er nu genåbnet i retning mod Fyn. Forvent dog forlænget rejsetid."
Storebæltsbroen er lukket for al biltrafik i retning mod Fyn på grund af et uheld tirsdag formiddag.
Det skriver Sund & Bælt på det sociale medie X.
Annonce
Det er uvist, hvor længe broen skal være spærret, og hvad omstændighederne omkring uheldet er.
Advarer om vind
Tidligere tirsdag advarede Sund & Bælt, der står for driften af Storebæltsbroen, om kraftig vind på Østbroen i retning mod Fyn.
Annonce
Det fremgår ikke, om kraftig vind har spillet en rolle i forbindelse med uheldet på Storebæltsbroen.