Talte i mobil - mister bilen

Den ser han ikke igen

Udgivet

En 26-årig mand fra Langebæk må kigge langt efter sin bil, efter at den onsdag blev beslaglagt af betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det fremgår af døgnrapporten.

Manden blev standset klokken 15.30 onsdag på Højgaardsvej i Vordingborg, mens han talte i håndholdt mobil.

Intet kørekort

Da betjentene slog den 26-årige mand op i deres registre, viste det sig, at han ikke havde noget kørekort.

Han blev derfor sigtet for både at bruge håndholdt mobil under kørslen og for kørsel i frakendelsestiden. 

Da det var fjerde gang, den 26-årige blev sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil  beslaglagt på stedet.

Hans eneste mulighed for at få den igen er nu at købe den på auktion, men han må fortsat ikke køre i den.

Powered by Labrador CMS