Annonce
Teenager alvorligt kvæstet i ulykke
51-årig bilist sigtet
En 14-årig dreng blev alvorligt kvæstet i en knallertulykke, da han torsdag aften blev ramt af en bil, der bakkede ud fra en indkørsel i Roslev nord for Skive.
Ulykken skete kort før klokken 18, og både drengen og den 51-årige bilist er fra lokalområdet.
Det skriver TV MidtVest.
Annonce
Ikke livstruende
Den 14-årige blev fløjet til sygehuset med alvorlige, men ikke livstruende kvæstelser.
Den 51-årige bilist er sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt, oplyser politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive ifølge TV MidtVest.