Teenagere dømt for drab: Her er straffen

To teenagere bliver angiveligt først løsladt, når de er 54 år gamle

Udgivet Opdateret

(Videoen herover viser det voldsomme overfald)

To teenagere er dømt for drab på den 18-årige Hussain Chaudhry.

Fredag fik de deres straf.

Det oplyser Metropolitan Police.

19-årige Marvin Ward og Alexis Morris, 18, blev begge idømt 20 års fængsel for drab, 13 års fængsel for røveri og to års fængsel for lemlæstelse.

I alt 35 års fængsel, der skal afsones.

Derudover fik Morris en tillægsstraf på et år for våbenbesiddelse.

De er altså begge - hvis hele straffen afsones - 54 år gamle, når de bliver løsladt.

Anthony Nguyen, 18, blev dømt for medvirken.

Han blev idømt halvandet års fængsel.

Stukket ned i jakke-handel

Hussain Chaudhry blev stukket ned foran sit hjem i London, mens han var ved at sælge en designerjakke til dem, der skulle vise sig at blive hans banemænd.

Da trioen ankom til hjemmet for at se på jakken, lod de til at ville betale.

I stedet trak de knive og truede den 18-årige.

Slagsmålet udviklede sig på gaden. 

Under slagsmålet blev Hussain ramt af et dødeligt stik i halsen af en kniv. 

Herefter stak gerningsmændene af.

Hussain blev erklæret død på stedet.

Det lykkedes ved hjælp af overvågningsvideo at identificere de tre personer, der blev dømt og altså nu har fået deres straf.

- Drabet på Hussain er en tragedie, der rystede lokalsamfundet. Hans liv blev afkortet af to på hans egen alder, har Mike Stubbins, Metropolitan Police, tidligere udtalt.

Slagsmålet udviklede sig på gaden. Hussain overlevede ikke.
Slagsmålet udviklede sig på gaden. Hussain overlevede ikke.

Hussain Chaudhry blev 18 år gammel.
Hussain Chaudhry blev 18 år gammel.
Alexis Morris, 18
Alexis Morris, 18
Marvin Ward, 19.
Marvin Ward, 19.
Powered by Labrador CMS