Tesla helt smadret i ulykke

Der er ikke meget Tesla tilbage efter ulykken

Udgivet Opdateret

En Tesla har lørdag været involveret i en ulykke i Lynge på Slangerupvej, hvor to personbiler har påkørt hinanden. 

Det oplyser Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk. 

- En personbil har påkørt en anden personbil ude på Slangerupvej. Der er en del materiel skade og også personskade, fortæller vagtchef Daniel Cunneely til Newsbreak.dk.

Ingen alvorlig personskade

Der er dog ingen personer, som er kommet alvorligt til skade, men politiet bekræfter, at en ambulance måtte tilkaldes efter sammenstødet. 

- Der er ikke nogen alvorlig personskade, men det er rigtigt, at der har været en ambulance ude på stedet, forklarer vagtchefen. 

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 15.00 lørdag eftermiddag. 

Powered by Labrador CMS