Tilstår: Satte ild til Føtex
Føtex i Roskilde blev tømt for kunder og personale, og fem blev tjekket for mulig røgforgiftning.
En dreng på 13 år har tilstået, at han var onsdag eftermiddag tændte ild i supermarkedet Føtex i Roskilde. Hans forældre kan nu forvente et krav om erstatning, skriver politiet i sin officielle døgnrapport torsdag.
Supermarkedet ligger ved stationen, og lokalerne var så fyldte med røg, at kunder og personale blev evakueret.
Fem på hospitalet
Store blæsere blev sat til at lufte ud i lokalerne, efter at flammerne var blevet nedkæmpet af brandvæsenet.
Onsdag eftermiddag lød forventningen fra brandvæsenet ifølge det regionale medie sn.dk, at forretningen ville være lukket i nogle timer. Fem personer blev kørt til sygehuset til observation for mulig røgforgiftning.
Antændte toiletpapir
Politiet oplyser, at drengen, der er fra Holbæk, havde tændt ild i toiletpapir på en palle. Da han er under den kriminelle lavalder, kan han ikke straffes.
Under en afhøringen tilstod den 13-årige, men i døgnrapporten står der intet om motivet.
Såvel de sociale myndigheder som drengens far var til stede under afhøringen.