Tiltale: Holdt tinderdate fanget i flere dage

Retten i Glostrup behandler onsdag sag, hvor 51-årig er tiltalt for frihedsberøvelse og voldtægt mod kvinde

Offentliggjort Sidst opdateret

Mand tiltalt for alvorlige forbrydelser mod kvinde

En 51-årig mand er tiltalt for at have frihedsberøvet en kvinde i Ishøj.

De mødtes via Tinder få uger før hændelsen.

Manden nægter sig skyldig i anklagerne om voldtægt og vold.

Retssagen begyndte i Glostrup, hvor manden forklarede sin version.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En nu 51-årig mand havde kendt en kvinde i et par uger, før han ifølge tiltalen frihedsberøvede hende fra 10. november til 15. november 2024 på en adresse i Ishøj.

Retten i Glostrup indledte behandlingen af sagen onsdag, hvor den 51-årige forklarede, at de mødtes over datingappen Tinder, få uger før perioden hvor manden er tiltalt for at have frihedsberøvet kvinden.

Slået med hammer

Ud over frihedsberøvelse er manden tiltalt for voldtægt og legemsangreb af særlig rå karakter mod kvinden.

Ifølge anklageskriftet slog han kvinden flere gange med en hammer på benene, hoften og armene, tog kvælertag og halsgreb på kvinden og fremsatte trusler mod kvinden flere gange.

Nægter sig skyldig

Tiltalte nægter sig skyldig i anklagerne.

I retten forklarer han, at kvinden var i hans lejlighed i perioden, hvor han er tiltalt for at have frihedsberøvet kvinden.

Men han forklarer, at hun kunne gå frit, og at hun primært befandt sig i et soveværelse i lejligheden, mens han primært var i stuen, men at hun også kom ind i stuen flere gange.

Powered by Labrador CMS