Tiltalt for bedrageri for millioner

Ifølge anklagerne løber bedrageriet op i næsten 6,5 millioner kroner

Udgivet Opdateret

En 58-årig mand er tiltalt for at have svindlet og bedraget med intet mindre end 28 forskellige biler i en periode på næsten to år. 

Manden, som kommer fra Himmerland, har ifølge tiltalen forsøgt at sælge de samme biler flere gange, og ejede i flere af tilfældene ikke de biler, han solgte.

Det skriver TV2 Nord.

Samlet set løber mandens bedrageri op i næsten 6,5 millioner. 

Tiltalen lyder på bedrageri, underslæb og dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed.

Solgte samme BMW to gange

Sagen skal for Retten i Aalborg fredag.

Det fremgår af anklageskriftet, at den 58-årige blandt andet har solgt en BMW X3 to gange. 

I forbindelse med bedrageriet skulle manden have benyttet sig af både falske underskrifter og en falsk mailkonto for at camouflere svindelnummeret.

Manden har ifølge anklagerne også forsøgt at sælge en Audi A4 Avant til knap 200.000 kroner, selv om han ifølge politiets oplysninger slet ikke ejede bilen.

Sagen skal for Retten i Aalborg.
Sagen skal for Retten i Aalborg.
Powered by Labrador CMS