To anholdt efter mistænkelig villabrand

Husets beboere er kørt på hospitalet

En mand og en kvinde er natten til mandag blevet anholdt efter en mistænkelig villabrand på Strandvejen i den nordjyske by Asaa. 

Det skriver TV2 Nord

Kørt til tjek

Klokken 03.01 blev branden anmeldt, og omkring en time senere blev de to anholdt. 

Ifølge mediet har de kendskab til beboerne i ejendommen. 

Huset beboere er blevet kørt til tjek på sygehuset, lyder det fra politiet. 

Skal for retten

 - Nu efterforsker vi sagen nærmere, og så skal vi have foretaget nogle afhøringer, lyder det fra politikommissær Carsten Straszek ifølge mediet. 

De to anholdte er henholdsvis 40 og 47 år gamle.

I løbet af dagen vil de blive fremstillet i grundlovsforhør. 

Powered by Labrador CMS