To anholdt i blodig sag

Lidt over klokken 18 rykkede Københavns Politi ud til anmeldelse om knivstikkeri ved Christiania i København

Udgivet Opdateret

To personer er blevet knivstukket på Christiania i København. To personer er anholdt.

De første meldinger lød på, at den ene af de to forurettede var alvorligt såret, mens den anden var lettere såret.

Fik anmeldelse

Kort før klokken fem fredag morgen lyder det fra Anders Frederiksen, der er Central Efterforskningsleder ved Københavns Politi, at begge personer er udenfor livsfare.

Klokken 18.02 skrev politiet på Twitter, at det var rykket ud til en anmeldelse om et knivstikkeri, og at man var ved at undersøge omstændighederne.

To for retten

Vagtchef ved Københavns Politi Jonathan Wald oplyste tidligt på natten fredag, at politiet ikke på daværende tidspunkt kunne oplyse yderligere om sagen.

To personer er anholdt efter en knivstikkeri på Christiania.
To personer er anholdt efter en knivstikkeri på Christiania.

KNIVLOV

Knivloven er del af Våbenloven, og den bestemmer, hvilke regler der gælder i forhold til at være i besiddelse eller bære knive samt hvilke knive, der er helt ulovlige. I udgangspunktet er det ulovligt at bære eller besidde knive på offentlige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber og lignende, medmindre der er tale om arbejde, sport og fritidsaktiviteter som eksempelvis jagt, lystfiskeri eller spejderlejr.

Det betyder også, at det er tilladt at have en lommekniv med sig, hvis man eksempelvis skal en tur i skoven, så længe der er tale om et “anerkendelsesværdigt formål”, er det altså lovligt. Derfor må du ikke have en lommekniv med i nattelivet eller supermarkedet, da dette er formålsløst.

Kilde: Legaldesk

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør fredag.

Powered by Labrador CMS