To betjente kørt på hospitalet med skader

I alt blev ti episoder registreret, hvor betjente blev udsat for vold

Udgivet Opdateret

Det gik så voldsomt for sig på Brøndby Stadion torsdag aften, at politiet talstærkt måtte rykke ind og assistere stadionstewards, da der blev smadret inventar. 

- Indsatte politistyrker og tjenestehunde fik efter kampen afværget sammenstød og optræk til uroligheder mellem grupperinger af fans, som aktivt søgte konflikt med hinanden. Også her måtte politiet anvende magt skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. 

Ti voldsepisoder 

Dermed har politiet registreret ti episoder, hvor politifolk blev direkte udsat for vold, og heraf blev to betjente kørt på hospitalet. 

Politiet har anholdt en polsk mand i én af voldsepisoderne. 

Ville slås

- Efter kampen forlod langt de fleste tilskuere stadionområdet i god ro og orden. Men visse fangrupperinger blev tilbage, tilsyneladende fordi de ville slås, og dem brugte vi en del kræfter på at holde adskilt, siger vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen, Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen.

Forud for kampen blev flere også sigtet for at have fyrværkeri med ind på stadion. 

Flere blev anholdt i forbindelse med tumulten torsdag aften.
Flere blev anholdt i forbindelse med tumulten torsdag aften.
Powered by Labrador CMS