To fanget i uhyggelig knivsag

To er sigtet efter det voldsomme knivstikkeri juleaften

Udgivet Opdateret

Efter flere knivoverfald på åben gade i København har politiet sigtet to mænd for at have begået et af overfaldene i kraft af deres tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør i Københavns Byret fredag. Her er de to blevet varetægtsfængslet i 25 dage.

Begge opereret

Overfaldet på to mænd på Dortheavej skete juleaften ved 21-tiden. Politiet mener, at der var tale om forsøg på manddrab.

Her blev en 16-årig og en 19-årig stukket ned af flere personer. Begge de tilskadekomne måtte opereres som følge af de skader de fik under knivstikkeriet. 

To mænd er sigtet for tilknytning til Loyal to Familia efter flere knivoverfald i København.
To mænd er sigtet for tilknytning til Loyal to Familia efter flere knivoverfald i København.
Powered by Labrador CMS