Annonce
To fundet døde efter villabrand
Fundet under slukningsarbejdet
To personer er fundet døde efter en villabrand i Skørping.
Det skriver Nordjyske.dk.
Der er tale om to ældre, og politiet har en formodning om, at det er de to personer, som boede på adressen.
Annonce
Branden blev anmeldt torsdag eftermiddag, og politiet har endnu ikke et endeligt svar på, hvordan den er opstået.
Dog er første antagelse, at der er tale om en tragisk ulykke.
Røgen fra branden torsdag var så voldsom, at naboer i området blev bedt om at lukke døre og vinduer samt slukke ventilationsanlæg.