To tiltalt for skuddrab i frisørsalon

Det var en 17-årig, der blev dræbt

Udgivet Opdateret

To mænd - på henholdsvis 18 og 30 år - er tiltalt for drab og drabsforsøg på i alt tre personer. 

I forbindelse med et skyderi, som fandt sted i en frisørsalon i Rødovre den 3. december 2021, blev en 17-årig bulgarsk dreng dræbt. 

Derudover blev en 28-årig mand alvorligt såret, og en 15-årig dreng blev ramt i hånden.

Omfattende efterforskning

De to mænd er tiltalt for – sammen med tre andre personer – at stå bag skyderiet.

Det oplyser Vestegnens anklagere på Twitter. 

- Det er på baggrund af ganske omfattende efterforskning i samarbejde med flere andre landes myndigheder, at vi nu kan rejse tiltale i sagen, lyder det fra specialanklager Rasmus Kim Petersen.

Nu er der rejst tiltale mod to mænd i forbindelse med drabet på en 17-årig dreng.
Nu er der rejst tiltale mod to mænd i forbindelse med drabet på en 17-årig dreng.
Powered by Labrador CMS