Tre stukket med kniv på natklub i København
Politiet massivt til stede
Tre mænd er natten til søndag blevet stukket med kniv på en natklub i det indre København.
Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.
- Vi er massivt til stede dernede. Vi sikrer spor og taler med vidner, siger han.
Annonce
Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 03.45.
Tre anholdte
To af de sårede er stukket i benet, mens den tredje er stukket i maven.
Annonce
Manden, der er blevet ramt i maven, er stabil, lyder det fra vagtchefen.
Ofrene er mellem 20 og 30 år, fortæller politiet.
Knivstikkeriet er fundet sted på natklubben Chateau Motel, der ligger på Knabrostræde.
Københavns Politi oplyser til TV 2, at der er tre anholdte i sagen.