Truer personale i SuperBrugsen

Kom op at skændes med personalet

Udgivet Opdateret

En indkøbstur søndag morgen i SuperBrugsen på Ålekistevej i Vanløse i København endte med, at en mandlig kunde blev anholdt.

Det skriver tv2kosmopol.dk.

Manden havde været inde i butikken, og der skete noget mellem ham og personalet, som fortsatte ude på gaden foran butikken, fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Martin Kajberg, til tv2kosmopol.dk.

Ude på vejen har den mandlige kunde på en eller anden måde truet personalet.

Anholdt

Flere patruljevogne og hundepatruljer kom til stedet.

Den mandlige kunde blev anholdt og taget med på stationen.

Han er blandt andet sigtet for overtrædelse af knivloven.

Politiet er endnu ikke nået så langt i efterforskningen, at de kan sige præcis, hvordan truslerne blev formuleret.

Noget gik galt, da manden var inde i SuperBrugsen på Ålekistevej i Vanløse.
Noget gik galt, da manden var inde i SuperBrugsen på Ålekistevej i Vanløse.
Powered by Labrador CMS