POLITIET KOMMENTERER 'MISTÆNKELIT DØDSFALD':

-Tyder på en tragisk ulykke

De tre anholdte er nu løsladt

Udgivet Opdateret

Nordsjællands Politi melder nu ud om efterforskningen af et 'mistænkeligt dødsfald' på Rugvej i Hørsholm, hvor en person er fundet død.

Politiet formoder nu, at der er tale om en tragisk ulykke.

De tre anholdte i sagen - to mænd og en kvinde - er derfor blevet løsladt.

Politiet blev alarmeret natten til lørdag og var efterfølgende talstærkt på adressen.

Ikke længere mistænkeligt

Men undersøgelserne viser, at der ikke længere er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.

Det oplyser Nordsjællands Politi på det sociale medie X.

Her skriver politikredsen:

"I forbindelse med mistænkelig dødsfald på Rugvej i Hørsholm kan vi oplyse, at vi er færdige med at arbejde på stedet. Undersøgelserne tyder på en tragisk ulykke. De 3 anholdte er løsladt. Vi har pt. intet yderligere."

Tre personer er anholdt natten til lørdag efter et mistænkeligt dødsfald på Rugvej i Hørsholm. Det bekræfter Nordsjællands Politi.
Powered by Labrador CMS