Tyskere får bil konfiskeret

Kørte vanvidskørsel - og så røg bilen

Udgivet

Et tysk ægtepar med bopæl i Schleswig-Holstein fik for en uge siden beslaglagt deres bil, efter at køretøjet havde været involveret i vanvidskørsel.

Personbilen kom dagen forinden kørende med 107 km/t på Hovedvejen i Brøns i Tønder Kommune, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Opdaget i fartfælde

Den tyske bil blev opdaget af et ATK-køretøj, der holdt på strækningen.

Det var en ATK vogn, som snuppede tyskerne. Foto: Colourbox.

Da personbilen kørte over 100 km/t og kørte mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse, var der tale om vanvidskørsel.

Det betyder, at bilen skal beslaglægges med henblik på konfiskation.Køretøjet blev beslaglagt i Tønder. 

Meget tilfredse

Det er i sidste ende retten, der tager stilling til konfiskationen.

- Vi er meget tilfredse med, at køretøjet blev beslaglagt. Kørsel med disse hastigheder er uacceptabelt, understreger politikommissær Eli Jepsen Gejsing, der er leder i Færdselspolitiet i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS