Tyve på rigmands-rov

Står bag en lang række indbrud

Udgivet Opdateret

Velhavere nord for København kunne mandag ånde lettet op, da Nordsjællands Politi anholdt to tyve, som mistænkes for at stå bag mere end 20 indbrud.

De to mænd blev tirsdag varetægtsfængslet i foreløbig tre uger.

De er mistænkt for en række indbrud i  Charlottenlund, Rungsted og Vedbæk.

Ved indbruddene er der blandt andet blevet stjålet meget kostbare ure.

Gode billeder

De to mænd på 45 og 46 år blev anholdt i et samarbejde mellem Nordsjællands Politi og betjente fra Københavns Politi.

Skarpe overvågningsbilleder har medvirket til at lede Nordsjællands Politi på sporet af to mænd.

- De gode overvågningsbilleder har betydet, at vi har kunnet koble de mistænkte med de mange gerningssteder, siger politikommissær Janni Findorf, leder af indbrudssektionen i Nordsjællands Politi.

Tyvene gik blandt andet målrettet efter kostbare ure. (Arkivfoto)
Tyvene gik blandt andet målrettet efter kostbare ure. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS