Undersøger mistænkeligt dødsfald

Siden 20.37 fredag aften har Sydøstjyllands Politi undersøgt et mistænkeligt dødsfald i Fredericia

Udgivet Opdateret

Sydøstjyllands Politi undersøger et mistænkeligt dødsfald i Fredericia.

Fredag aften rykkede betjentene ud.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Morten Jessen.

- Vi er fremme på adressen på Nørrebrogade. Vi har været der siden 20.37, og vi undersøger et mistænkeligt dødsfald, siger han.

Meget ordknappe

Politiet ønsker ikke at fortælle, hvordan politiet blev opmærksom på dødsfaldet eller andre omstændigheder i sagen.

Det var fredag aften Sydøstjyllands Politi rykkede ud til det mistænkelige dødsfald i Fredericia.
Det var fredag aften Sydøstjyllands Politi rykkede ud til det mistænkelige dødsfald i Fredericia.

SYDØSTJYLLANDS POLITI

Sydøstjyllands Politi servicerer cirka 490.000 borgere i de syv kommuner Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia, Kolding og Billund.

Kommunerne er fordelt over to regioner, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Politikredsens areal er på ca. 4.000 km2 fra Galten i nord til Christiansfeld i syd og fra Sdr. Omme i vest til Endelave i øst.

Politikredsen tæller omkring 840 medarbejdere, der udover politiuddannede også tæller jurister, kontorpersonale, analytikere, kommunikationsfolk og andre relevante fagligheder.

Sydøstjyllands Politi har et årligt budget på ca. 480 mio. kr.

Kilde: Sydøstjyllands Politi
Powered by Labrador CMS