Ung kvinde stukket ned med kniv

En 30-årig mand søndag aften blevet anholdt. Han mistænkes for at have knivstukket sin partner

Udgivet Opdateret

Politiet har anholdt en 30-årig mand i forbindelse med et knivstikkeri i Lystrup, som ligger nord for Aarhus.

Det oplyser vagtchef hos Østjyllands Politi Jens Rønberg.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.06 søndag aften.

Den forurettede er en kvinde på 25 år.

- Hun er ikke i livsfare, men vi kigger på sagen med stor alvor og har startet en efterforskning, siger Jens Rønberg.

Han tilføjer, at relationen mellem den mistænkte og den forurettede er et samlivsforhold.

Kvinden kørt på skadestuen

Den 30-årige ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Kvinden er kørt på skadestuen, hvor hun modtager behandling. 

Vagtchefen har ikke fået oplyst, hvor mange knivstik hun har pådraget sig.

ØSTJYLLANDS POLITI

Østjyllands Politi dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Politi har fire geogragiske enheder:

  • Hovedpolitistationen i Aarhus
  • Politistationen i Aarhus Vest
  • Politistationen i Randers
  • Politistationen i Grenaa.

Herudover er der seks lokalpolitistationer i Ebeltoft, Rønde, Allingåbro, Hammel, Hadsten og Odder samt en lokalbetjent på Samsø.

Retskredse og arresthuse

Østjyllands Politi er dækket af to retskredse i Aarhus og Randers, hvor der også er arresthuse.

Kilde: Østjyllands Politi
Powered by Labrador CMS