Væk i ni år: Fundet i fryser under værtshus

Nu håber politiet på hjælp

Roy Biggs' lig blev fundet i en fryser efter ni års forsvinden
Roy Biggs' lig blev fundet i en fryser efter ni års forsvinden
Udgivet Opdateret

Roy Biggs forsvandt i 2012. Ni år senere blev hans lig fundet i en fryser.

Nu håber politiet på, offentligheden kan hjælpe.

Resterne af Roy Biggs blev fundet i en fryser i en nedlagt pub i London-bydelen Newham i oktober 2021.

Stod i kælder

Fryseren stod i kælderen i det, der engang var Simpson’s Wine Bar. Under renovering fandt håndværkere liget af Roy Biggs. 

- Vi tror, at liget af Roy har været i fryseren i en del år, siger Kelly Allen, politikommissær ved politiet i London. 

Politiet håber altså på, at personer, der kendte Biggs vil stå frem.

- På den måde håber vi at kunne finde ud af mere omkring hans livsstil og vaner - og hvor, han sidst er blevet set, siger Allen videre. 

Kontakt politiet

Roy Biggs blev født 8. september 1944. 

- Det er ligegyldigt, hvor længe det siden, eller om det kun var et kort bekendtskab. Al information kan være værdifuld, siger politikommissæren. 

Obduktionen af Biggs har ikke kunnet konkludere den endelige dødsårsag. Det var en tandkort, der ledte til identifikationen. 

Nu håber politiet, at efterlysningen og billedet vil hjælpe med til et billede af, hvad der er sket. 

Powered by Labrador CMS