Vågner efter koma: Fælder gerningsmand

Var bevidstløs i to år. Nu er gerningsmanden anbragt bag lås og slå

Broderen Daniel Palmer er blevet anholdt. Wanda Palmer kom pludseligt ud af koma efter to år.
Udgivet Opdateret

Først troede alle, at hun var død. Så mente de, at hun snart ville dø. Efter to år i koma, var alle sikre på, at hun aldrig ville vågne igen.

Nu er Wanda Palmer fra West Virginia i USA mod alle odds vågnet efter to års bevidstløshed. Og ikke nok med det. Hun har været i stand til at angive, hvem der angreb hende og forårsagede så voldsomme skader, at ingen troede, at hun ville overleve.

Hun havde løsningen

- Min bror gjorde det, fortalte kvinden pludseligt til plejepersonalet, som har passet hende siden juni 2020.

Politiet blev tilkaldt, og her kunne kvinden - trods en alvorlig hjerneskade - berette om overfaldet.

- Løsningen på gåden lå hos offeret, og da vi ikke kunne kommunikere med hende, kunne vi ikke komme videre med sagen. Men boom - pludselig vågner hun op og fortæller os det hele,  beretter Ross Mellenger fra Jackson County Police til NBC News.

Ikke overrasket

Daniel Palmer er blevet anholdt og sigtet for forsøg på manddrab og særlig rå vold.

- Han overgav sig uden kamp. Han var lidt overrasket - men ikke ret meget, beretter betjenten.

Powered by Labrador CMS