Soloulykke: 21-årig kvinde kørte i Kolding Fjord

Her ses bilen, der endte i Kolding Fjord. Læserfoto.
Udgivet Opdateret

Lørdag eftermiddag kørte en 21-årig kvinde i sin bil direkte i Kolding Fjord.

Ulykken skete klokken 14.20 på Skamlingvejen i Kolding, hvor den 21-årige pludselig mister herredømmet over bilen. Hun kører over i modsatte side af kørebanen og fortsætter direkte i vandet.

Den 21-årige kvinde bliver hurtigt reddet op af vandet og kørt på sygehuset.

Ifølge vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi er er hun ikke umiddelbart i livsfare.

Noget tyder på, at den unge kvinde har fået et ildebefindende eller et epileptisk anfald og at det er skyld i ulykken. Der er ifølge vagtchefen ikke mistanke om, at hun var narko- eller alkohol-påvirket.

Powered by Labrador CMS