Vanvidsbilist blæste forbi politiet

Han er både sigtet for narkokørsel og for høj fart

Udgivet Opdateret

Det bliver formentlig en dyr fornøjelse for en 33-årig mand, som tirsdag blæste forbi politiet i Roskilde.

Han kørte en udlejningsbil, som han fik op på hæsblæsende 108 km/t i en 50-zone. Dermed er han blevet sigtet for vanvidsbilisme. 

Fart og kokain

Politiet måtte derfor inddrage udlejningsbilen med henblik på konfiskation. Det var dog ikke det eneste, der var galt, da politiet traf manden. 

Man valgte også at foretage en narkotest på den 33-årige, og den slog ud på kokain, og han er dermed også sigtet for narkokørsel. 

Hans kørekort er nu blevet inddraget. 

Den 33-årige mand fik inddraget sit kørekort og derudover også bilen han lejede.
Den 33-årige mand fik inddraget sit kørekort og derudover også bilen han lejede.
Powered by Labrador CMS