Vanvidsbilist kører galt med fem politibiler i hælene

I bilen fandt politiet flere tasker med blandt andet kokain, ketamin, skunk, hash og svampe

Offentliggjort

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

En dramatisk biljagt i Hasselager ved Aarhus endte med et uheld, da en 29-årig mand kørte galt ved krydset mellem Kolt Østervej og Kolt Kirkevej. 

Efter sig havde han ikke mindre end fem politibiler.

Politiet havde indledt eftersættelsen, efter at en patruljes nummerpladegenkendelse opdagede, at bilen tilhørte en person uden førerret. 

Den 29-årige forsøgte at undslippe ved at køre over 100 km/t i 50 km/t zoner, skriver Din Avis Aarhus.

Kørt på sygehuset

Efter uheldet blev manden kørt til hospitalet, men han er ikke alvorligt skadet. 

Han er sigtet for salg og besiddelse af narko, narkokørsel og flere færdselslovsovertrædelser. 

Anklagemyndigheden fremstiller ham i grundlovsforhør og anmoder om lukkede døre. 

Politiet har beslaglagt bilen med henblik på konfiskation.

Powered by Labrador CMS