Vigtigt vidne efterlyst: Nu hyldes han

Efter forsøg på tyveri har butiksindehaveren i DNA Kolding foræret vidnet en t-shirt som tak for hjælpen

Udgivet Opdateret

Se video ovenfor

Et vigtigt vidne i sandfarvet jakke, som forsøgte at stoppe en tøjtyv, er nu blevet fundet. 

Og som lovet har den pågældende mand modtaget en belønning i form af en t-shirt.

- Det er da fedt, at vidnet vendte tilbage. Det er det gode ved Facebook, at man kan finde frem til folk på den måde, fortæller butiksindehaveren i DNA Kolding, Jeppe Jensen, til Newsbreak.dk. 

Efterlyst på Facebook

Efter et tyveriforsøg ude foran tøjbutikken DNA Kolding,  hvor det koksede fuldstændig for den klodsede tøjtyv, efterlyste butikken en mand i sandfarvet jakke på Facebook. 

Efterlysningen var ledsaget af en overvågningsvideo.

Derfor deler Newsbreak videoen

Det er lovligt at bringe overvågningsvideoen i denne artikel, da personerne er blevet sløret og dermed gjort ukendelige. 

Den efterlyste mand skred nemlig til handling og forsøgte at stoppe tøjtyven. Bagefter kom han ind i butikken og fortalte, hvad han havde set.

Det koksede fuldstændig for tyven, som forsøgte at stikke af med cykelkurven fuld af stjålne trøjer.
Det koksede fuldstændig for tyven, som forsøgte at stikke af med cykelkurven fuld af stjålne trøjer.

Dagens helt

Jeppe Jensen har kaldt vidnet for "dagens helt". Han ønskede at anerkende ham for at reagere og for at dele oplysninger med personalet. 

Og nu er helten, som hedder Peter, altså vendt tilbage til DNA Kolding. Han har fået en t-shirt foræret som tak for hjælpen. 

- Han blev glad. Men først ville han ikke tage imod den, da han sagde, at det er naturligt for ham at handle i sådanne situationer, fortæller Jeppe Jensen og fortsætter:

- Vidnet havde yderligere oplysninger, som han var så flink at dele med os. Han hjalp os ved at beskrive tyven nærmere, så personen er nemmere at identificere, hvis han dukker op igen.

Jeppe Jensen kaldte vidnet ved navn Peter for 'dagens helt'.
Jeppe Jensen kaldte vidnet ved navn Peter for "dagens helt".

Opfordring: Gør som Peter

Butiksindehaverens budskab er fortsat, at han opfordrer andre til at følge hjælpsomme Peters eksempel.

- Vi skal hjælpe hinanden og stå sammen, når sådan noget sker, lyder det.

Powered by Labrador CMS