Ville sluge amfetamin foran politiet

Han endte med to sigtelser, da han forsøgte at skjule sit stof

Udgivet Opdateret

Da en 32-årig mand skulle kropsvisiteres efter en sigtelse for butikstyveri, tog sagen pludselig en ny drejning. 

Personalet i Føtex i Stationscenteret i Roskilde, valgte at tage fat i manden, da han havde taget to øl, som han ikke havde betalt for. 

Men da betjentene ville sigte ham for butikstyveri og kropsvisitere ham, hev han pludselig en pose med hvidt pulver frem, som han forsøgte at sluge. 

Fik to sigtelser

Han blev dog stoppet af betjentene på stedet. 

Udover en sigtelse for butikstyveri fik han yderligere en sigtelse for at overtræde loven om euforiserende stoffer. 

En kontrolvejning viste, at han havde 5,7 gram i posen. 

En 32-årig mand er blevet sigtet for både butikstyveri og narkobesiddelse, da han blev kropsvisiteret.
En 32-årig mand er blevet sigtet for både butikstyveri og narkobesiddelse, da han blev kropsvisiteret.
Powered by Labrador CMS