Voldsom brand: Kvinde i kritisk tilstand

Kvinden er overflyttet til Rigshospitalet, imens hendes hund er indlagt på Aarhus Dyrehospital

Udgivet Opdateret

En 62-årig kvinde er i kritisk tilstand efter en voldsom brand, hvor hendes villa i Trige nord for Aarhus brændte totalt ned natten til mandag.

Det skriver TV2 Østjylland.

Det var naboen, der anmeldte branden i huset. 

- Det er en rimelig voldsom brand, og vi får at vide, der er en person. Så vi får røgdykkere ind og personen og hendes hund ud, fortæller Steen Bøje, som er operationschef i Østjyllands Brandvæsen, til TV2 Østjylland.

Beboeren blev først kørt på Aarhus Universitetshospital, men hendes tilstand er så kritisk, at hun blev overført til Rigshospitalet med røgforgiftning tidligt mandag morgen, oplyser Mikkel Møldrup fra Østjyllands Politi til tv-stationen.

Hunden også indlagt

Kvindens hund er indlagt langt væk fra sin ejer - nemlig på Aarhus Dyrehospital.

Brandvæsnet foretog en kontrolleret nedbrænding af villaen. Huset stod ikke til at redde.

Der er foretaget brandtekniske undersøgelser, som skal klarlægge brandårsagen.

Fra klokken cirka et til fire i nat var Randersvej spærret, da huset ligger direkte ud til vejen. 

Politi og brandvæsen blev kaldt ud til branden klokken 00.50.

Kvinden er i kritisk tilstand efter branden. Hun ligger indlagt på Rigshospitalet.
Kvinden er i kritisk tilstand efter branden. Hun ligger indlagt på Rigshospitalet.
Brandfolkene foretog en kontrolleret nedbrænding af huset, som ikke stod til at redde.
Brandfolkene foretog en kontrolleret nedbrænding af huset, som ikke stod til at redde.
Der er foretaget brandtekniske undersøgelser, som skal klarlægge brandårsagen.
Der er foretaget brandtekniske undersøgelser, som skal klarlægge brandårsagen.
Powered by Labrador CMS