Annonce
Voldsomme flammer: Må opgive at slukke
En trelænget gård udbrændte delvist natten til lørdag
Politi og brandvæsen rykkede natten til lørdag ud til en kraftig brand i en trelænget gård på Skullebjergvej i Østerby ved Fredericia.
Det skriver Fredericia Dagblad.
Branden var så kraftig og så svær at slukke, at brandvæsenet måtte opgive slukke to af længerne.
Annonce
- Når vi hælder vand på noget, der alligevel ikke kan slukkes, forbrænder det dårligere og forurener mere. Samtidig sker der en udvaskning og lokal forurening, siger indsatsleder Ulrik Strehle fra Trekantbrand til Fredericia Dagblad.
Ingen personer kom til skade ved branden, der blev anmeldt klokken 00.34.
Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, men udelukker ikke, at den kan være påsat, skriver Fredericia Dagblad.

