Voldsomt: Fem kørt på sygehuset

Deres tilstand er indtil videre ukendt

Udgivet Opdateret

Fem personer er lørdag blevet bragt til hospitalet efter en alvorlig færdselsulykke mellem Hjørring og Sindal.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

Der er tale om et frontalt sammenstød mellem to biler på Hjørringvej og Dalgårdsvej i retning mod Sindal.

I den ene bil sad der fire personer, mens der i den anden kun var føreren.

110 km i timen

Politiet estimerer, at sammenstødet er sket med en hastighed på omkring 110 kilometer i timen.

Nordjyllands Politi oplyser ikke yderligere detaljer om de tilskadekomnes tilstand.

Det skyldes, at ikke alle pårørende er blevet underrettet endnu.

Ukendt årsag

Det står endnu heller ikke klart, præcis hvordan ulykken er sket.

I timerne efter sammenstødet var Hjørringvej afspærret.

Omkring klokken 19 blev vejen genåbnet.

Efter en voldsom ulykke mellem Hjørring og Sindal lørdag eftermiddag er fem personer kørt på sygehuset.
Powered by Labrador CMS