27-årig mand død i ulykke med lastbil

Kvindelig lastbilchauffør var uopmærksom og kolliderede med en personbil på E45 ved Skærup. 27-årig er død

Udgivet Opdateret

En 27-årig mand er afgået ved døden i forbindelse med en alvorlig færdselsulykke på motorvej E45 ved Skærup natten til mandag.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til regionalmediet jv.dk.

Ifølge mediet overså en 47-årig kvindelig lastbilchauffør en personbil, der holdt stille i første vognbane med havariblinket tændt.

Ulykken skete natten til mandag i nordgående retning på E45 Østjyske Motorvej ved Skærup rasteplads.

Kolliderede med bilen

Lastbilchaufføren kolliderede af den grund med bilen, hvor den 27-årige sad som fører. Ulykken fandt sted klokken 00.16 i nordgående retning på motorvejen.

Politiet oplyser til mediet, at man undersøger sagen nærmere.

De pårørende er underrettet.

SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS

 Sydøstjyllands Politi er en politikreds, som omfatter kommunerne Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Kolding og Fredericia. Politikredsen har et indbyggertal på 503.898 indbyggere. Hovedpolitistationen er beliggende i Horsens.

Kilde: Wikipedia

Powered by Labrador CMS