51-årig overfalder yngre mand

En 29-årig mand blev overfaldet med skarp genstand tirsdag aften. 51-årig mand fremstilles i grundlovsforhør

Udgivet Opdateret

Et farligt overfald fik tirsdag aften politiet til at rykke ud til Jægergårdsgade i det centrale Aarhus.

Her var en 29-årig mand blevet stukket og skåret med en skarp genstand, og han blev efterfølgende bragt til behandling på sygehuset.

En 51-årig mand er blevet anholdt og sigtet for overfaldet.

Fremstilles i grundlovsforhør

Han fremstilles onsdag klokken 11 i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, oplyser Emil Enemark Sørensen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.

Offeret er uden for livsfare.

Politiet modtog anmeldelsen om overfaldet tirsdag klokken 18.15.

Ukendt relation

Den 51-årige mand blev anholdt senere på aftenen i Aarhus V.

ØSTJYLLANDS POLITI

Østjyllands Politi dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Politi har fire geogragiske enheder:

  • Hovedpolitistationen i Aarhus
  • Politistationen i Aarhus Vest
  • Politistationen i Randers
  • Politistationen i Grenaa.

Herudover er der seks lokalpolitistationer i Ebeltoft, Rønde, Allingåbro, Hammel, Hadsten og Odder samt en lokalbetjent på Samsø.

Retskredse og arresthuse

Østjyllands Politi er dækket af to retskredse i Aarhus og Randers, hvor der også er arresthuse.

Kilde: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi kan foreløbig ikke sige, hvad der gik forud for overfaldet - og om offeret og den formodede gerningsmand kendte hinanden.

Powered by Labrador CMS