Fem biler banker sammen på motorvej

Ved uheld er tre personer kommet til skade nær Ejby. Fem biler er impliceret. Problem med ventende bilister

Udgivet Opdateret

Opdateret klokken 13.50: Der er ryddet op, og motorvejen er genåbnet. Men du må forvente kø kø mod Jylland. 

Politiet advarer om risiko for farlige situationer, fordi folk stiger ud af bilerne på motorvejen over Fyn i forbindelse med et færdselsuheld fredag ved middagstid.

Det siger vagtchefen ved Fyns Politi til Ritzau.

E20 er spærret i begge spor i vestlig retning ved afkørsel 56 mod Ejby.

Tre kvæstede

Uheldet er sket cirka klokken 12.30, og politiet oplyser, at tre personer er kommet til skade, og at fem biler er impliceret.

Skadernes omfang kan politiet ikke umiddelbart udtale sig om.

Mange biler holder i kø, og det er ikke uden problemer, lyder det fra vagtchefen.

- Bliv inde i bilerne

- I det gode vejr stiger nogle ud af bilerne, og så kan der opstå farlige situationer, når redningskøretøjer og politi kører frem i nødsporet, siger vagtchefen.

Bilister opfordres til at tage afkørsel 55 og 54 og her køre ad den gamle landevej mod vest.

FYNS POLITI

Fyns Politi dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2. 

Fyns Politi blev grundlagt den 1. januar 2007 ved politireformens sammenlægning af landets daværende 54 til 12 kredse.

Kilde: Fyns Politi

Klokken 13.15 er det endnu uvist, hvornår motorvejen er genåbnet.

Powered by Labrador CMS