Planlagde terror: Anholdelser i hele landet

En række af landets politikredse har været involveret i en aktion tidligt torsdag morgen

Udgivet Opdateret

PET og flere politikredse har tidligt torsdag morgen anholdt flere personer i en sag om forberedelse af et terrorangreb.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Ukendt antal

Her står ikke præcist, hvor mange politikredse der har været involveret i sagen.

I første omgang oplyses det blot, at "en række af landets politikredse" har været med i aktionen.

Vil briefe pressen

Heller ikke det nøjagtige antal anholdte har politiet i første omgang frigivet oplysninger om.

To ledere fra henholdsvis PET og Københavns Politi vil torsdag eftermiddag briefe pressen om sagen.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Powered by Labrador CMS