Svæver mellem liv og død efter cykelstyrt

Vidne så 38-årig cyklist styrte natten til søndag

Udgivet Opdateret

En mandlig cyklist er i livsfare efter en soloulykke i Odense natten til søndag.

Den 38-årige mand væltede, da han forsøgte at køre fra vejen og op på cykelstien på Rugårdsvej, oplyser politiet til det regionale medie fyens.dk.

Vidne til ulykken

Et vidne, der også var på cykel, så ulykken, der fandt sted klokken 1.40.

Da manden blev indbragt til behandling på sygehuset, blev hans tilstand betegnet som kritisk.

FYNS POLITI

Fyns Politi dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2. 

Fyns Politi blev grundlagt den 1. januar 2007 ved politireformens sammenlægning af landets daværende 54 til 12 kredse.

Kilde: Fyns Politi

Cyklisten kørte uden hjelm, oplyser vagtchef Lars Thede til fyens.dk.

- Vi kan kun igen opfordre til, at man bruger cykelhjelm, siger han.

Powered by Labrador CMS