Ung mand stukket ned i boligområde

Kørt på sygehuset - den unge mand er stukket flere gange

Udgivet Opdateret

En mand er tirsdag aften blevet stukket ned i et boligområde i Ishøj, nærmere betegnet på Gildbrovej.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Der er tale om en mand i begyndelsen af 20'erne, som er blevet stukket flere gange i benet af et eller flere våben, siger vagtchef Brian Holm.

Manden er blevet kørt på hospitalet.

Han er uden for livsfare, oplyser vagtchefen.

Flere står bag

Ifølge den unge mand står flere personer bag knivstikkeriet.

- Han siger selv, at det er en masse mennesker, der har overfaldet ham. Men på nuværende tidspunkt har vi ingen muligheder for at få det bekræftet.

En ung mand er tirsdag aften blevet stukket flere gange med en kniv på Gildbrovej i Ishøj.

- Så vi vil selvfølgelig gerne høre fra folk, der kan have set overfaldet, siger Brian Holm.

Undersøger overfaldet

Politiet fik anmeldelsen klokken 21.56 og var omkring midnat fortsat til stede på Gildbrovej omkring nummer 42 for at undersøge overfaldet.

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de 11 storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

Kim Christiansen er politidirektør og dermed den øverst ansvarlige for Københavns Vestegns Politi.

Powered by Labrador CMS