Vil frifindes for plejehjemsdrab

Vestre Landsret indleder mandag ankesag mod sosu-hjælper, som er dømt for blandt andet drabsforsøg

Udgivet Opdateret

- Jeg ville aldrig kunne gøre nogen ondt, men vil derimod passe på dem af hele mit hjerte.

Sådan lød det fra 61-årige Susanne Hein Kristensen kort inden, at Retten i Randers kendte hende skyldig i at have forgiftet fire plejehjemsbeboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers.

Hun blev siden idømt 16 års fængsel.

Vil frifindes

Mandag tager den 61-årige kvinde igen plads i et retslokale, når ankesagen går i gang ved Vestre Landsret i Viborg.

Hun ankede sin dom for vold med døden til følge, drabsforsøg, grov vold, medicintyveri og embedsmisbrug. Hun vil frifindes.

Omvendt mener Statsadvokaten i Viborg, som er anklager i ankesagen, at den 61-årige tidligere sosu-hjælper skal dømmes for drab og have en strengere straf.

En døde

To kvinder og to mænd, som boede på plejecenteret, blev i februar sidste år hastet på sygehuset. De var bevidstløse.

Kort efter, at de blev udskrevet, mistede en af kvinderne livet. Hun blev 81 år.

Men der gik ikke længe, inden de tre overlevende beboere igen måtte på sygehuset.

Den overlevende kvinde blev indlagt også en tredje gang.

Holdt fast

Beboerne havde alle symptomer på forgiftning. Lægerne fandt, at de havde medicin i kroppen, som ikke var ordineret til dem.

Under retssagen har den nu 61-årige kvinde fastholdt, at hun aldrig har givet nogen af beboerne medicin, som de ikke skulle have.

Da sagen kørte i byretten, understregede kvindens forsvarsadvokat, Henrik Garlik, at der ikke var nogen vidner i sagen.

Afviste alt

Byretten kom alligevel frem til, at det var den 61-årige, som havde givet beboerne medicinen.

Retten i Randers afviste dog, at sosu-hjælperen havde villet slå den 81-årige kvinde ihjel.

Retten kom frem til, at hun først havde indset, hvor farlig medicinen var efter kvindens død.

Landsretten har afsat 12 dage til at behandle ankesagen. Det vides endnu ikke, hvornår der ventes dom.

Straf for manddrab

I straffeloven skelnes der som udgangspunkt mellem to typer af drab – manddrab (§ 237) og uagtsomt manddrab (§ 241). Den primær forskel på de to typer drab er personens forsæt til at begå drabet.

Der dømmes kun efter straffelovens § 237, hvis det bliver tilstrækkeligt bevist, at gerningsmanden havde det fornødne forsæt til at begå drab.

Hvis en person forsøger at slå en anden person ihjel, men dette mislykkes, så kan der rejses tiltale efter forsøg på overtrædelse af straffelovens § 237.

Strafferammen:

Manddrab kan medføre en straf fra 5 års fængsel indtil livstid. En livstidsdom i Danmark medfører ikke nødvendigvis fængsel resten af den dømtes liv. Straffelovens § 41 angiver, at livstidsdømte efter 12 år har ret til at få afgjort, om de kan prøveløslades.

Retspraksis:

Der afsiges alene ubetingede frihedsstraffe for manddrab efter straffelovens § 237.

I de fleste afgørelser er straffen mellem 6 og 14 års fængsel, men i manddrabssager beror strafudmålingen meget af de konkrete omstændigheder i sagen. Derfor er det vigtigt at have en god forsvarsadvokat, da han vil kunne fremhæve netop de omstændigheder i din sag, som kan tale for en mindre straf.

Kilde: Hviid Advokater



Powered by Labrador CMS