10-årig dansk pige krænket på kendt feriested

En 10-årig dansk pige og en 12-årig svensk pige er angiveligt krænket af en 58-årig mand.

En dansk pige er angiveligt blevet seksuelt krænket af en mand her på Sunny Beach. Photo: Elena Lalowa/dpa
Udgivet Opdateret

En blot 10-årig dansk pige er angiveligt blevet seksuelt krænket på det populære feriested Sunny Beach i Bulgarien.

Det skriver det skotske medie The Scottish Sun. 

To gange

Ifølge The Scottish Sun er den formodede gerningsmand en 58-årig skotte, der skulle have forfulgt den danske pige og en 12-årig svensk pige ind i en elevator, hvor han der befamlede og kyssede de to piger ad to omgange – 22. og 25. juni.

Den skotske mand, der nu er blevet anholdt af bulgarsk politi, tjekkede ind på hotellet med sin kæreste 16. juni.

– De lignede helt almindelige turister, der bare skulle slappe af, siger Albena Angelova, hotelmanager, til The Scottish Sun.

Nu forsøger man nu at stykke begivenhederne sammen ved at se overvågningsbånd fra hotellet igennem.

Ifølge BT har den 10-årige pige og hendes familie angiveligt forladt hotellet.

BT har været i forbindelse med rejseselskabet Tui, der dog hverken vil be- eller afkræfte, om pigen og hendes familie er nogle af selskabets kunder.

 

Powered by Labrador CMS