10-årig skamferet af haj: Angrebet på åbent hav

En 10-årig dreng blev angrebet af en haj, da han var ude for at bodysurfe. Modelfoto: Scanpix
Udgivet Opdateret

På den amerikanske ø-stat Hawaii er en 10 år gammel dreng blevet angrebet og bidt af en haj.

En 10-årig dreng ligger i øjeblikket på skadestuen i nærheden af Makaha Beach på Oahus vestbred i Hawaii. Han blev angrebet og bidt af en haj. Det skriver CNN News.

Onsdag var drengen ude for at bodysurfe i Hawaiis bølger, da han pludselig råbte, at han var blevet bidt.

Biddet var fra en haj.

Det fortæller Shayne Enright fra Honolulus redningstjeneste.

Drengen var cirka 50 meter ude i bølgerne, da han pludselig skreg.

Livreddere på stranden fik bragt drengen i sikkerhed og stabiliserede hans store sår i benet.

CNN skriver, at onsdagens episode er det syvende hajangreb i Hawaii i 2015, og det tredje på Oahu på blot en enkelt måned.

Powered by Labrador CMS