10 gode råd: Sådan slipper du for influenza

Kan du undgå influenza? Måske ikke, men du kan gøre dit til, at det bliver sværere for sygdommen at få tag i dig.

Udgivet Opdateret

Undgå influenza.

Det er måske næsten for godt til at være sandt. Og nok heller ikke muligt i længden.

Der er dog nogle råd, du kan følge og på den måde selv gøre noget for at undgå influenza.

Dem har vi samlet galleriet over artiklen.

Og de råd kan der være god grund til at følge, for Danmark har lagt sig under dynen.

Fra uge to til tre er stigningen af positive influenzaprøver nemlig steget cirka 100 procent – altså en fordobling.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Og taget i betragtning, det formodes, der årligt dør omkring 1000 personer af den almindelige influenza, ja, så er det næppe noget, det hører under kategorien ‘gode nyheder’.

Ifølge MiBa blev i alt 1.557 personer testet for influenza i uge tre, heraf var 104 positive for influenza A og 308 positive for influenza B.

Det er altså næsten dobbelt så mange positive prøver som i ugen før.

Endvidere steg positivprocenten fra 16 procent i uge to til 26 procent i uge tre. Forekomsten af positive prøver var højest hos personer ≥65 år.

Influenzaaktiviteten i samfundet målt ud fra andelen af patienter, der kontaktede egen læge eller lægevagt med influenzalignende symptomer var stadig lav.

Vaccine hjælper ikke

Fakta om influenza

Ifølge Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen dør mellem 1000-2000 personer årligt på grund af influenza. Er der epidemi af influenza skønnes op mod 20% af den danske befolkning at blive smittet.

Ifølge Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen kan op mod 500 dødsfald potentielt forebygges hvert år, hvis den nuværende vaccinationsdækning hæves til de anbefalede 75%.

Risikogruopperne, der særligt kan drage nytte af en influenzavaccine er ældre, kronisk syge og gravide. Mere end 1.750.000 mennesker vurderes at være at finde i disse tre befolkningsgrupper.

Kilder: Sundhedsstyrelsen. 

Influenza B/Yamagata er det dominerende virus, men der er også cirkulation af influenza A(H3N2), og de seneste par uger er der set en relativ stigning i antallet af subtypede influenza A(H1N1pdm09).

Denne sæsons influenzavaccine beskytter ikke imod influenza B/Yamagata. (Se overvågningsdata HER).

Laboratoriepåvist influenza A og influenza B samt procent med påvist influenza blandt testede personer.

19 personer indlagt

Siden uge 40 2017 er der blevet påvist influenza hos i alt 487 personer indlagt på hospital, heraf har 171 fået påvist influenza A og 319 influenza B.

Af disse patienter har i alt 19 patienter været indlagt på intensivafdeling, heraf seks patienter med influenza A og 13 patienter med influenza B. (Se overvågningsdata over alvorlig influenza HER).

Patienter med påvist influenza indlagt på hospital i denne sæson sammenholdt med de fem forrige sæsoner.

Stigning i hele Europa

I Europa ses der fortsat stigende influenzaaktivitet og både influenza A og B cirkulerer i forskellige mønstre landene imellem. I sentinelprøver fra Europa er der fortrinsvist påvist influenza B/Yamagata.

Blandt de sentinelprøver hvor der er påvist influenza A er der flest af typen H1N1pdm09 i forhold til H3N2.

Andre luftvejsvirus

I uge tre steg antallet af personer der fik påvist infektion med RS-virus til 159 og positivprocenten steg fra 15 procent i uge 2 til 19 procent i uge tre, hvilket tyder på at RS-sæsonen er godt i gang. (Se overvågning af andre luftvejsinfektioner her).

Hvis du vil vide mere om, hvordan overvågningen af influenza foregår, kan du se følgende film produceret af Statens Serum Institut:

Epidemiologiske overvågning af influenza.

Laboratorieovervågning af influenza

Du kan selvfølgelig også bare klikke dig gennem galleriet og selv gøre, hvad du kan for at undgå influenza.

Kilde til galleri: Netdoktor.dk.

Powered by Labrador CMS